Socialpædagogisk opholdssted i Holstebro

Solsikkegården

- Rammer til udvikling

Faglært
personale

Målrettet
anbringelse

Den unges
egen stemme

Vi er af den overbevisning, at faglært personale er altafgørende for at arbejde i det socialpædagogiske felt lykkes.

Vores personalegruppe er uddannet på forskellig vis, men alle er påbegyndt eller færdiggjort uddannelse som er relevant for vores pædagogisk praksis. Det betyder, at personalet altid har en faglige begrundelse for vores handlinger, og at vi hele tiden er nysgerrige på, hvordan fagligheden kan øges yderligere.

Personalegruppen er omsorgsfulde, tillidsfulde, nysgerrige, reflekterende og troværdige.

Et væsentligt element i en anbringelse på Solsikkegården, er, at indsatsen skal være realistisk og målrettet.

Solsikkegården har hele tiden for øje, hvad formålet med anbringelsen er.

Det vil sige, at vi hele tiden er opmærksomme på, om vi er på vej i den rigtige retning, og om formålet med anbringelsen er ved at være opnået.

Vi er opmærksomme på den mindst indgribende foranstaltning, hvor vi i samarbejde med anbringende kommune vurderer, om anbringelse på Solsikkegården fortsat er det bedste for den unge, eller om den unge er ved at være så langt i sin udvikling, at der kan blive tale om fx aflastning, hjemgivelse eller udslusning til egen lejlighed.

Den målrettet anbringelse afsluttes ved, at Solsikkegården tilbyder pædagogisk hjælp, som kan følge med videre over til støtte og vejledning i hjemmet eller videre ud i den unges egen lejlighed.
Der er i denne proces fortsat tillidsfulde og trygge voksne, den unge og familien kan gøre brug af i den videre vej henimod at mestre en selvstændige voksentilværelse.

På Solsikkegården er den unges egen stemme byggestenen for det daglige pædagogiske arbejde.

Vi er meget nysgerrige på den unges indre og ydre verden.

Vi lytter og er opsøgende for dialog, hvor den unges tanker og oplevelser er betydningsfulde og relevante i nuet, men også i den fremtidige anbringelse.

Vi bygger det pædagogiske arbejde op omkring disse samtaler, og den unge kan hvile i, at personalet kan være i samtaler, der for den unge kan opleves som svære.

Vi oplever, at den unge i anbringelsen begynder at danne en erfaring omkring, at det godt kan betale sig at ytre sig, og at personalet reagerer og handler på det fortalte.